Onsdag d.1/1.2014

På årets første arbejdsdag i og ved Potten, hvor vejret bød på udendørs aktiviteter, blev der lagt hårdt ud ved 9-tiden med kløvning af brænde og efterfølgende stabling i brændeskuret. Mange lokale beboere passerede forbi på deres spadseretur og der blev da også tid til en rask sludder, eventuelt efterfulgt af en kort guidet fremvisning af banens værksteder, remiser m.m.

Efter en god frokostpause var det tid for ”inspektionstur” af bane-strækningen fra Teglværket til Blovstrød Hallen og retur, og der blev ved samme lejlighed samlet affald langs bane-linien. 
Vel tilbage ved Potten var det bare at fortsætte, hvor arbejdet var sluppet.

Frisk kløvet til tørring i venstre side. Til højre er tørt træ klar til brug!  
 Kort efter tilbagekomsten først på eftermiddagen mødte Bent Tønnesen op, for - efter lidt hyggeligt snak om dit og hint - at gå i lag med at istandsætte banens Jackson Stamper samt reparere og teste diverse startere. 

Der drejes nye dele. men til hvad?


Bane-afdelingens Jackson Stamper, der snart bliver adskilt. 

- gad vist om den her starter kan starte?














Vi sluttede dagens arbejde ved 17-tiden.

vh. BigRas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar