Lørdag d.4/1.2014

Peder lagde hårdt ud med vand og lappegrej for lapning af dæk til en trillebør og to sækkevogne, der alle led af konstant akut luftmangel. Et job som længe burde være udført.

Der tages mål på, hvor meget luft der tabes.















Patienten har fået en hjulfod amputeret!

Bane-afdelingen - der er under ledelse af Alex - er for tiden i færd med at skifte sveller i kurven nord for broen. Alex forsøgte at få liv i skruemaskinen, hvilket denne ikke var meget for. Men efter godt 15 minutter og mange træk i startsnoren, lykkedes det at få liv i maskinen. Men det blev en kort fornøjelse, da den stoppede bræt og ikke lod sig genstarte. Den blev så taget ind på motorværkstedet, hvor Bent konstaterede at plejlen havde sparket huld i siden af motoren.

Surt arbejde at skulle adskille motoren på ny.












- hullet ses ved den røde cirkel.














Ved senere lejlighed viste det sig at svingklodsen over længere periode har raslet sig løs, uden at dette er bemærket ved sidste eftersyn. 

Det er ikke rart syn.

En ekstra skruemaskine haves, om end den på nuværende tidspunkt er udlånt til NoJK – der står for infrastrukturen ved Gedser Remise og (ifølge pålidelig kilde) stadig mangler at samle 7 sporrammer – og derfor ikke foreløbig er at hjemtage til eget brug.
Bafd. kom dog videre med sporarbejdet nord for broen. Men det går noget langsommere når skruemaskinen er en T-nøgle der køre på rugbrød.
Rugbrødsmotoren er gået til frokost!

Ebbe, Bent, Peder, Alex og undertegnede så på ”gode” roevognshjul, på andre vogne, der ikke bruges i ordinær drift.
Se nu ordentlig efter!?
Efter frokost havde Ebbe og Alex,  noget sikkerhedsarbejde at udfører. Bent og Peder fortsatte med lapning af dæk. Undertegnede forsatte med at opskærer brænde, og blev senere assisteret af Ebbe som kløvede mens jeg stablede i brændeskuret.

Vi afsluttede arbejdet ved 17-tiden.



vh. BigRas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar